I Impasse møder vi rigtig mange mennesker, som stiller spørgsmålet ”hvordan kan jeg forandre mig selv på personlige problemstillinger som jeg gang på gang møder i mit lederskab?”. De fortæller, at de har deltaget på kurser og læst utallige ledelsesbøger- og biografier, der er udbudt på markedet, og noget har hjulpet dem kortvarigt. Men de fortæller også, at det ikke har løst deres grundlæggende problem og givet dem den ro og balance de søgte i deres ledelse.
Denne artikel handler om, hvordan coachende samtalepraksis kan skabe værdifuld og varig forandring for mennesker med uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og mennesker, der ønsker udvikling i deres lederrolle. Forfatteren skelner ikke imellem lederudvikling og personlig udvikling, da det er samme menneske, der er tale om.
Det korte svar på spørgsmålet ”kan personlig forandring tænkes eller kopieres til at ske” er NEJ!
Personlig forandring kan hverken ske alene med tankens kraft, en kopiering af andre menneskers personlige forandringshistorie, og der er ikke en genvej til et liv i balance.
Vi kan arbejde os henimod en forandring, dvs. vi må opleve og derved få den indsigt, som giver nye erkendelser og indsigt i egen adfærd og den måde vi er i verden på. Og erkendelserne må accepteres før forandringen kan ske.
Forandrings paradoks
Personlig forandring kan ske når du er den du er, ikke når du prøver at være noget du ikke er.
Arnold Beisser, M.D, ”The paradoxical theory”, 1997.
Forandring kan ikke ske, hvis du selv med magt prøver at være noget, du ikke er, eller andre forsøger at tvinge eller påvirke dig til en forandring. Hvis du tvinger dig selv, eller en anden påvirker dig til en forandring kan du måske opleve en kortvarig forandring, men da forandringen ikke er din egen, vil den ikke være holdbar. Det understøtter påstanden om, at du ikke kan læse dig til en forandring. Det er forfatterens forandring, du tager på dig og ikke din egen. Med andre ord – du forsøger at være forfatteren og ikke dig selv!
Modstand mod forandring
”Når jeg så bare skal være, den jeg er, for at forandre mig, hvorfor er det så så svært og ofte smertefuldt, at være den jeg er”?
Alle mennesker er udstyret med sunde forsvar, der sikrer overlevelse i verden. Vi er dog også udstyret med ”usunde” forsvar, som vi typisk har tilegnet os i vores tidlige leveår. Problemet er, at disse overlevelsesstrategier ofte tages med ind i voksenlivet. Når vi møder situationer, som ligner situationer fra de tidlige leveår aktiveres forsvaret helt ubevidst, og vi indtager samme adfærd, som sikrede overlevelse tilbage i tiden, men nu i en voksen kontekst. Det kan give problemer!
Vi er som mennesker formentlig ikke bevidst om den uhensigtsmæssige adfærd. Handlinger og reaktioner er automatreaktioner uden opmærksomhed på adfærden. Og fordi det er en strategi, der er tillært, er ”vi” ikke den ”vi” er i situationen.
Hvordan arbejdes der i det coachende arbejde
Autentisk kontakt er fundamental i coachingen. I den autentiske kontakt forestiller vi os ikke noget, vi spiller ikke roller, forsvarer os, forklare os, angriber eller undviger. Den autentiske kontakt er forudsætningen for at mennesker kan mødes, og kun dér kan gensidig dialog opstår og forandringer ske. I coachingen undersøger vi problemer og/eller dilemmaer. Vi undersøger, hvor problemet eller dilemmaet har sin rod. I undersøgelsesarbejdet opnås ny indsigt og opmærksomhed på personens adfærd og kommunikation. Det giver personen mulighed at handle anderledes i situationer, som normalt opleves som problemfyldte eller udfordrende.
Både fortid og fremtid er relevant for enhver, men oplevelsen af begge dele sker i øjeblikket. Fortiden er gået, og fremtiden er ikke kommet. Det er nu ‘et, vi mærker, hvordan en erindring eller en fremtidsdrøm påvirker os. Derfor fokuserer coachingen på nu ‘et. Datid og fremtid er relevant i kraft af den måde vi i nu ‘et påvirkes af de to dimensioner. Vi kan ikke tænke – intellektualiser problemet væk. Vi må forholde os til problemet eller dilemmaet her og nu, for kun på den måde kan vi mærke betydningen af problemet og undersøge, hvad det betyder, hvis vi vælger en vej ud af problemet eller dilemmaet, som er i overensstemmelse med personens autentiske jeg. Så derfor:
Når du er opmærksom på, hvad du gør – når du gør det, og ved hvad ophavet er, så har du mulighed for at gøre noget andet! Du er opmærksom på, at dine handlinger har rod i en adfærd, som ikke er dig, og derfor har du nu fået den indsigt, som gør dig i stand til at være den du er og dermed er forandringen sket!
