I jobbet som mellemleder står du som en lus mellem to negle, når det kommer til forandringer fra toppen og medarbejderne. Det kan nogle gange virke som at stå på en strandbred, når en forandring skylder som en bølge ind over organisationen.
På den ene side repræsenterer du virksomheden og dens agenda. Du er den, der forventes at sørge for høj medarbejdertilfredshed, høj produktivitet og i øvrigt sikre at forandringer gennemføres med mindst mulig ”nedetid”. Måske er du ovenikøbet engageret i den daglige produktion. På den anden side er du medarbejdernes ambassadør. Du står i en splittet situation, fordi du gerne vil bevare det gode forhold til medarbejderne og samtidig varetage virksomhedens interesser.
Mellemlederen i forandringens spændingsfelt
Dette dilemma kan skabe spændinger i dig. Et spændingsfelt, som består af vedvarende uløste udfordringer af både faglig og personlig karakter.
De faglige udfordringer er i sig selv en del af jobbet. Det er opgaver, som skal løses inden for deadlines samtidig med de daglige allerede eksisterende opgaver. De består både af planlægningsopgaver samt dialog med medarbejdere og håndtering af modstand. Det er en del af et ”normalt” forandringsforløb.
Når og hvis de personlige udfordringer blander sig, bliver feltet mere komplekst. Vi kommer med forskelligt i bagagen og de udfordringer du møder her, kan i modsætning til faglige opgaver ikke planlægges. Det kan de ikke, fordi de foregår lige nu. Nuet kan ikke planlægges – det er der bare, også uafhængigt af hvordan din personlige tilstand er.
Måske har mængden af dine opgaver og forventninger til dig selv tippet balancen for, hvad du lige nu kan overskue. Måske har du sagt ja til for meget. Måske har du ikke helt selv accepteret forandringen. Måske har du ikke tid til at lytte til dine medarbejdere. Måske lander forandringen midt en personlig krise eller måske du ganske enkelt er træt og hellere vil noget andet lige nu.
Skab et lederrum til at tale om hvad der fylder
Denne form for udfordringer er ikke konstruktive at stå med alene. Vi mennesker er meningsskabende væsner. Problemet ved at takle udfordringer når vi er overbelastede er, at vi mister overblikket. Når vi mangler overblik, har vi tendens til at udfylde de manglende brikker med fantasier for at skabe mening. Disse fantasier har det med at slippe ud igennem vores sprækker og ind i virkeligheden, som små dæmoner, der spreder gift i vores omgivelser og kan have konsekvenser i form af stress og dårlig trivsel.
Det sundeste og mest effektive for virksomheden vil være, at du som mellemleder har et fortroligt og tillidsfyldt rum, hvor du med ligestillede kollegaer kan snakke åbent og ærligt om, hvad I hver især bakser med, også på det mere personligelige plan. Så er der rum for, at fantasier kan blive afprøvet og bortrationaliseret, hvis de ikke har hold i virkeligheden.