SKAM på arbejdspladsen
Hvordan viser den sit ansigt?
Og hvad gør du, som leder, når du møder den?
Alle oplever skam. Der er dog store forskelle på, hvordan vi hver især oplever den, og hvordan den udtrykker sig på arbejdspladsen og derhjemme. Der er forskel på sund skam, der hjælper os til at regulere vores sociale adfærd og den usunde, der kan være ødelæggende for vores velvære og påvirker os negativt i sociale sammenhænge.
Som leder kan det være vigtigt at forstå nogle helt basale psykologiske mekanismer om skam, og hvordan du griber den an, når du møder den. Både i dig selv og hos dine medarbejdere.
Dette indlæg giver dig et perspektiv på, hvad skam er, hvordan du identificerer det og hvad du som leder kan gøre for at arbejde konstruktivt med skam på arbejdspladsen.
Først en kort definition af skam
Skam er en medfødt evne. Det er en helt uundværlig egenskab, hvis formål er at sikre vores overlevelse i flokken. Det er vores evne som menneske til at betragte os selv udefra, der er grundlaget for skam.
Skam handler om væren. I modsætning til skyld, der handler om gøren.
Skyld: Jeg har gjort noget forkert. Skam: Jeg er forkert.
Skam kan bedst beskrives som en intens og ofte smertefuld følelse eller oplevelse af at være mangelfuld og derfor uværdig til kærlighed og tilhørsforhold i flokken.
Man kan også sige at skam altid er relationel, idet den handler om, hvordan vi ser os selv gennem andres øjne.
Den sunde skam
Når man skal prøve noget nyt i relation til andre mennesker, fx starter på en ny arbejdsplads, ny opgave eller afprøver en ny ide, så er skam en sund følgesvend. En advarselslampe, der fortæller, at man skal passe lidt på og ikke gå for langt ud over egne grænser. Det kan være den fornemmelse, der fortæller, at man skal læse signalerne i rummet en ekstra gang, justere sin adfærd, bede om hjælp eller feedback.
Med andre ord er sund skam en vigtig fornemmelse i sårbare situationer, hvor man lærer at justere sin adfærd.
Den usunde skam
Bliver man i sin opvækst ikke i tilstrækkelig grad mødt af sine omsorgspersoner og af omgivelserne i forhold til sit udviklingsbehov, vil man udvikle usund skam i større eller mindre grad. Man lærer at se sig selv gennem andres fordømmende øjne. Som værende forkert. Man udvikler forsvarsmekanismer, som på det tidspunkt hjælper en til at overleve, men som er uhensigtsmæssige i voksenlivet.
Man kan sige at skam her udtrykker sig i lavt selvværd – altså væren, ens ret til at indgå ligeligt i fællesskabet. Og det kan være, at man skal bruge hjælp til at arbejde med selvværdet, hvis det forhindrer en i at leve det liv, man gerne vil leve.
Skammens udtryk
Skammen udtrykker sig igennem adfærd. Måden man interagerer socialt.
Da den er en ulidelig fornemmelse (især den usunde), udvikler man strategier for at fjerne sig fra den. Disse strategier kan fx være:
Perfektionisme
Hvis man gør det perfekt, så er der ikke nogen, der kan sætte en finger på en. Måske kan man helt undgå at gøre noget, med perfektionisme som undskyldning, så risikerer man jo ikke noget. ”Det (jeg) er ikke godt (god) nok”
Angreb mod andre (projektion)
Når andre er forkerte, så er det jo ikke en selv den er gal med. Fokus flyttes væk og over på en anden.
Overudviklet hjælpegen
Hvis man overdrevent fokuserer på andre, så mærker man ikke at man er forkert og måske får man ovenikøbet en skjult fornemmelse af at være bedre end andre.
Undgåelse
Når man hele tiden holder sig selv beskæftiget med aktivitet og arbejde, så slipper man for at mærke noget.
Selvanklage
Man er først og størst til at fordømme sig selv. Andre kan ikke gøre mod en hvad man allerede selv har gjort. Man bevarer dermed kontrollen.
Mobbe de andre
Hvis jeg mobber en anden og får andre med på det - så er de fordømmende øjne jo ikke længere på mig. Hvilken lettelse!
Skamløshed
Kan man helt udgå enhver form for skamfølelse? Så kan man jo gøre hvad som helst og være ligeglad med konsekvensen. Måske kan man ligefrem blive præsident i USA.
Hvad skal du være opmærksom på som leder
Som leder kan du gøre meget for at skabe tryghed og mindske dysfunktionen i et team. Her følger nogle opmærksomhedspunkter, som du kan have som leder.
Du er en autoritetsfigur
Som leder er du autoritetsfigur, hvad enten du vil det eller ej. I relationer til medarbejderne har du en asymmetrisk magtfordeling. Det er dig, der leder og fordeler opgaverne, har fyringsretten, og dermed har du den formelle magt i relationen. Det gælder også selvom du er den mest empatiske leder på jorden.
For nogle er autoriteter ensbetydende med mange implicitte og ubehagelige erindringer fra opvæksten. Det betyder at de er særligt følsomme over for de signaler du sender. Fx dit blik, dit toneleje, eller hvor lang tid der går inden du svarer en mail/sms. Det kan så trigge en adfærd som beskrevet i forrige afsnit.
Hvordan du håndhæver regler
Er du opmærksom på, hvordan du håndhæver regler og tager konflikter? Gør du det direkte og respektfuldt? Eller korrigerer du adfærd ved at adresse alle i gruppen uden at nævne nogle specifikt? Måske kommer det sarkastisk ud mellem sidebenene som en henslængt bemærkning eller også undgår du helt at håndhæve regler.
Det kan også være interessant at kigge på, hvordan teamet håndhæver de skrevne og uskrevne regler.
Din egen skam
Det kan være sundt at give sig selv et eftersyn som leder. Kan du fx genkende nogle af de adfærdstræk, som tidligere beskrevet? Og er du opmærksom på hvornår de træder i kraft eller hvad der trigger dem? Det kan fx være bestemte typer personer, autoriteter eller situationer.
En anden vej at gå er at spørge dig selv: ”Er jeg god nok?”. I stedet for at prøve at overbevise dig selv om at du er det, så prøv at gå en anden vej. Sig Nej. Tag dig selv og dit budskab alvorligt. Måske opdager du, at du ikke er god nok til de standarder og krav, du selv stiller op for dig selv. Måske du kan give de standarder og krav, du stiller dig selv et eftersyn.
Når du kender dine egne træk bedre, undgår du bedre, at de leder dig til uhensigtsmæssig adfærd, og du vil du bedre kunne identificere dem, når de er på spil i dit team.
Skam forsvinder i mødet med andre
Den gode nyhed er, at skam ikke overlever at blive set på. Når der bliver sat ord på det sårbare, det skamfulde og man samtidig oplever at blive mødt af et andet menneske, så vil den (oftest) forsvinde. Den fantasi man får bygget op og nærer igennem følelser og tanker bliver punkteret.
Du kan som leder gå forrest og være katalysator for et miljø, hvor det er ok at vise sårbarhed. Sårbarheden er en naturlig følgesvend, når man prøver noget nyt og eksperimenterer.
Det kan du fx gøre ved at vise din egen sårbarhed og ved at udvikle en sund feedbackkultur. Hvem ved? Måske du kultiverer et miljø, der er præget af modet til at prøve nyt og høj arbejdsglæde.
(Tak for lån af billeder til Maj-Britt Boa)
