Vrede på arbejdspladsen

Problemer med vrede skaber mange samarbejdsudfordringer på arbejdspladsen. Det skaber et dårligt samarbejdsklima, skader relationer mellem kollegaer og kan i værste tilfælde medføre psykisk eller fysisk vold.

Vredesproblemer kan enten være den voldsomt udtalte vrede, hvor en eller flere bliver blæst bagover af en person i affekt. Eller tilfælde, hvor vreden er uudtalt, og man dermed står tilbage med en kollega, der ikke siger hvad vedkommende mener. Her vil man ofte se vrede udtrykke sig i bagtaleri, beslutningsfattigue eller sabotage af initiativer. Begge dele kan være med til at skabe en giftig kultur, der går ud over virksomhedens virke.

Derfor er det relevant at have fokus på, hvordan det står til med vrede på din arbejdsplads. Første skridt, er at få en forståelse for hvad vrede er, og hvordan den bruges. Det kan du læse om i denne artikel. Herudover slutter jeg af med at give nogle forslag til, hvordan du kan arbejde med vreden på arbejdspladsen.

Vrede kan beskrives som en af vores grundlæggende følelser. I sin enkelthed er vrede på spil, når vi sætter grænser over for omverdenen, eller når vi rækker ud for at tage noget vi har brug for.

Vreden har en årsag, den miljøfaktor der trigger den, og et objekt, den eller det det går ud over. Vores evne til at regulere, hvordan, hvor meget og hvem vreden rettes mod, bestemmes i høj grad af de erfaringer vi har haft med vrede, den naturlighed vi sanser den og den aktuelle situation vi befinder os i. Man kan sige, at der er en sund/konstruktiv og en usund måde at give udtryk for vrede.

Sund eller konstruktiv kontakt med vrede er karakteriseret ved, at man mærker og accepterer den, når den er der. OG man er opmærksom på, hvordan man vælger at udtrykke den. At mærke vrede er ikke det samme som, at den skal udtrykkes ved enhver lejlighed. Vi har alle forskelligt temperament, og hvad der er passende udtryk for vrede er i høj grad individuelt og kulturelt betinget.

Vrede er karakteriseret ved, at den følger med behovet for handling. Den mobiliserer energi, der har til formål at sætte din krop i bevægelse. Til at sætte en grænse, til at råbe, til at bevæge dig hen mod et mål, til at kæmpe eller til at slås. Når handlingen er udført, så er energien brugt tilfredsstillende og roen genfindes.

Der kan være mange gode grunde til at begrænse vreden. Fx

at man siger ja til en opgave man ikke har lyst til, fordi det vil gavne på et senere tidspunkt.
der er en reel omkostning eller fare ved at sætte en grænse. (Hvis en rocker tager din plads i køen i netto, kan det være fornuftigt at pakke vreden lidt væk.)
Der er en norm eller kultur i den aktuelle gruppe, som man gerne vil overholde.
Det er simpelt hen ikke tid og sted til at tage en diskussion, så man venter.

Ligegyldigt hvad, så har det en pris at undertrykke vreden. Prisen er, at man har brug for at aflade energien senere. Der vil typisk vise sig ved at man har brug or at snakke episoden igennem, (Rocker Ronny fra regnskab er da også bare en øre-delphin), måske bruge andre kilder til at få motioneret energien ud eller ganske enkelt bare finde "pyt" knappen.

Det bærende i ovenstående eksempler er at man begrænser sin umiddelbare impuls, og er bevidst om, at det er det man gør.

Når vreden har et usundt udtryk, så handler det om at man er ubevist om, hvordan man begrænser vreden, eller hvorfor vreden kommer til udtryk. Så er det, at vreden får aflad på de forkerte mennesker (eller ting) eller måske aldrig får udtryk, og man dermed ender i stress eller depression.

Typiske tegn på at vreden ikke har et naturligt eller autentisk forløb:

Vredesudbrud er ikke proportionel med årsagen
Vreden bliver ikke rettet mod den, der er årsag
Vreden får slet ikke udtryk. Siger ja og smiler, men koger indvendigt
Man er bange for autoritetsfigurer og vrede generelt
Man tager mere end man har brug for. Grådig eller magtbegærlig
Man tager ikke det man har brug for. Overdreven beskeden eller udskyder beslutninger
Overdreven perfektionisme, tåler ikke kritik.

Ovennævnte udtryk kan have mange forskellige årsager og at pege på "vredes problemer" som eneste årsag er en smule unuanceret. Fx kan skam og selvværdsproblemer, stress eller en dårlig dag, sagtens gøre at man har en lavt tolerancetærskel så man handler ureflekteret.

Generelt kan man sige at vi i Danmark ikke er særlig udtryksfulde omkring vores vrede. Vi er mere præget af at holde en pæn og ordentlig tone, og det at udtrykke vrede er mere eller mindre tabubelagt. I forskellige brancher eller subkulturer vil dette selvfølgelig variere. Herudover så er der en stor del af os, som har udfordringer som følge af opvækst og tidligere erfaringer.

Jeg har ikke fundet nogen nærmere undersøgelse af, hvordan det forholder sig med vrede i Danmark. Den nærmeste indikation af, hvor mange mennesker som har et mere eller mindre neurotisk følelsesmæssigt udtryk, som konsekvens af vores opvækst, kan ses i ACE studies. ACE studies er undersøgelse af voksnes adfærd sammenholdt med barndoms mistrivsel.

Mistrivsels hændelser omfatter fx: psykisk overgreb, fysiske overgreb, sexuelle overgreb, fysisk neglect, alkohol misbrug, psykisk sygdom, vidne til vold i hjemmet eller skilsmisse.

I rapporten vurderes det at 52 % af Danmarks befolkning har minimum 1 ACE i bagagen.

Det vil sige at ca. halvdelen af medarbejdere på danske arbejdspladser har personlige issues i rygsækken, som påvirker den måde, de går til relationelle udfordringer.

Min pointe her er at virksomheder kan poste nok så mange penge i konflikthåndteringskurser, ”Ikke voldelig kommunikation” eller andre relations kurser, men det vil ikke virke så længe, der ikke er mulighed for at adressere følelseslivet og de grundlæggende problemer.

Er det så noget virksomhederne skal adressere i for af kurser og teamevents? Mit bud er at det afhænger meget af menneskerne, kulturen og problemets omfang. Min erfaring er at det er de færreste, der vil udstille denne sårbare del af deres liv blandt kollegaer, og dermed føle at de risikerer deres indkomstgrundlag.

Det konflikthåndteringskurser med videre kan give er en dialog om kulturen i jeres virksomhed og et sprog for, hvordan man taler om og løser konflikter. Det vil givet vist flytte nogen, men der vil være en stor andel, som slet ikke er i nærheden af at kunne rykkes på denne måde. Der skal for det første være en vilje, og så skal der dybere og mere personligt arbejde til.

Hvis medarbejderen er indstillet, kan virksomheden hjælpe med et coachingforløb hos en professionel coach, der har en psykoterapeutisk eller psykologisk baggrund. Alternativt kan ledelsen adressere adfærden, der er problematisk, og foreslå medarbejderen at gøre noget ved det fx. igennem psykoterapi eller anger management kursus.

Hvis du vil have en snak om hvordan I håndterer svære følelser på arbejdspladsen, er du meget velkommen til at kontakte mig.